Familierådgivning,
individuel terapi og parterapi på Østerbro

Livet byder på oplevelser og udfordringer, der kan kalde på vores opmærksomhed på forskellige måder. Hvis ikke vi stopper op, lytter og mærker efter, går vi glip af både liv, læring og forandring.

Oplevelsesorienteret familierådgivning og terapi kan hjælpe dig/jer med at stoppe op og gå på opdagelse i det der fylder i dig/jer lige nu. Ved at skabe overblik, klarhed og korrektive nye erfaringer, opstår mulighederne for at gøre noget andet end det, du/I plejer at gøre - muligheden for at leve et friere og mere glædesfyldt liv.

Min tilgang til
rådgivning og terapi

Jeg har en stor ydmyghed og respekt for, at vi oplever alting forskelligt, og at der altid er noget, jeg ikke ved eller har forstået endnu. Det betyder, at jeg møder dig/jer ud fra et nysgerrigt og oplevelsesorienteret ståsted med fokus på åbenhed, transparens og ligeværdighed.

Jeg tror på, at vi altid har en god grund til at gøre, som vi gør. Vores kroppe er kloge og tæt forbundet til vores sind. Derfor arbejder jeg både med de sagte ord og de kropslige sansninger, der opstår i vores samtaler. 

Det er altafgørende for mig, at du/I føler dig/jer set, hørt og forstået. Jeg ved, at det kræver både tryghed og tillid at komme frem fra sit inderste. Derfor gør jeg mit bedste for at skabe et trygt rum, hvor der er plads til lige præcis det, der fylder i det nuværende øjeblik. Et rum uden fordømmelse og fokus på rigtigt og forkert og et rum, hvor vi reparerer det, der opstår i relationen mellem os undervejs.  

Hvad end der skaber udfordringer for dig/jer, så er stort som småt velkomment, vigtigt og betydningsfuldt.